Den gode velkomst

Den gode velkomst – hvordan byder man nye og “ældre” medlemmer velkommen på holdet?

Det handler om at skabe en god kultur, skabe læring og lære sprog, så alle kan få en god og hyggelig start i foreningslivet. En god velkomst er første skridt mod en stærk relation og et godt samarbejde. Det er nemt at give og efterlader et længere varigt indtryk.

Der skal være fokus på den inkluderende og personlige velkomst – start med et smil!

  • Byd velkommen til medlemmerne, også gerne deres forældre, så de alle sammen kan se, hvem det er, de overlader ansvaret af deres børn til.
  • Giv hånd, sig hej eller brug navne, hvis du kan det – så vil nye føle sig både set og velkomne.
  • Tal ordentlig til medlemmer, acceptere at der sker fejl og at nogen ikke kan – hjælp dem og tag hensyn i træningen.
  • Sørg for, at der er en god stemning under træningen – Hvis man går hjem med et smil på læben efter træning, er der større chance for, at man kommer igen næste gang.
  • Slut træningen af med at spørge, om I ses igen næste gang – det er rart at føle, at man er ønsket og at man tilfører holdet værdi.

Læs mere om den gode velkomst på https://www.dgi.dk/foreningsledelse/artikler/dyrk-den-gode-velkomst

Den gode velkomst