fbpx
SKBGYM - Skanderborg Ungdomshold side

Skanderborg Ungdomshold

Om holdet

Skanderborg Ungdomshold er et hold for dig, hvis du er mellem 14 og 30 år, har lyst til gymnastik, fællesskab og på at dygtiggøre dig som gymnast – Du vil blive udfordret både teknisk og fysisk.

Holdet har plads til alle, ligegyldig om du har lavet gymnastik i mange år, eller det er din første sæson. Holdet er ikke udtaget, og træningen rummer plads til udvikling på alle niveauer.

Træningen består af både spring og rytme/dans, men der er stadig altid plads til hygge og en god leg.

Til foråret deltager holdet i 4 – 8 opvisninger udover foreningens egen. Her vil vi også hvert 4. år – deltage i DGI’s Landsstævne. Det betyder, at der i sæsoner med Landsstævne kan forekomme en egenbetaling af tøj og redskaber.

Så er du klar på at ‘springe’ ud i nye udfordringer, opbygge et fællesskab og få sved på panden – så er Skanderborg Ungdomshold holdet for dig!

Forventninger til dig som gymnast

  • Vi forventer at du afsætter tid til opvisninger og deltager i dem, holdet bliver inviteret til.
  • Vi forventer af dig, at du øver opvisningsprogrammet, og har styr på dine ting inden opvisningsperioden.
  • Vi forventer, at du kan lide gymnastikken og har et ønske om at udvikle dig individuelt, men også som et hold.
  • Vi forventer, at du vedligeholder/får en god grundform i løbet af sæsonen både i form af tekniske færdigheder, udholdenhed, styrke og smidighed.
  • Til sidst forventer vi at du er til stede under træningerne, og lader bl.a. tingene som er sket i skolen blive derhjemme, så vi alle får den fedeste træning hver gang.

I træningen benytter vi os af videooptagelser til at styrke gymnasternes tekniske forståelse af springene.

Praktisk information

Træningssted og -tid
Skanderborg Ungdomshold træner onsdage i Morten Børup hallen, kl. 20.15 – 22.00

Sæson
Onsdag den 31. august 2022 til onsdag den 29. marts 2023

Prøvetræninger, aflysninger og fortrydelse
Information omkring prøvetræninger, aflysninger osv. kan læses på prøvetræninger og fortrydelse.

  • De 2 første gange efter tilmeldingen betragtes som prøvetræninger, hvorefter tilmeldingen er bindende (uanset sygdom, manglende fremmøde m.m.). Det gælder både for børn og voksne.
  • Fortrydelse af tilmeldingen skal ske skriftligt senest dagen før 3. træning. Herefter refunderes kontingentet ikke.

Kontingentsats
900 kr. for hele sæsonen.
Sidste frist for tilmelding er den 31. december 2022

Vedr. fotografering
Ved tilmelding til holdet, accepterer du, at der må tages billeder af dig/dit barn/dine børn, som kan bruges til Skanderborg Gymnastikforenings hjemmeside, trykte og social medier som Facebook, Instagram, flyers, plakater og lignende. Billederne kan anvendes til markedsføring.

Skanderborg Gymnastikforening - En forening for alle