fbpx
SKBGYMs Opvisningshold

SKBGYMs Opvisningshold

Om holdet

Holdet er et opvisningshold/mixhold for rytme- og spring- gymnaster i alderen 14 år+. Der er fokus på fællesskab, udvikling af gymnaster, både som individer, men også som et samlet hold. Du vil blive udfordret både teknisk, mentalt og fysisk i træningerne.

Der er plads til alle på holdet, ligegyldig om du har lavet gymnastik i mange år, eller det er din første sæson. Holdet er ikke udtaget, og træningen rummer plads til udvikling på alle niveauer.

Træningen består af både spring og rytme/dans, men der er stadig altid plads til hygge og en god leg.

Så er du vild med at lave opvisninger, udvikle dig og skabe venskaber både i og udenfor hallen, og lyder ovenstående som noget for dig, så kom og prøv!!

Rytme
Vi vil på rytmesiden have fokus på at træningen vil indeholde både kondition, teknik, sekvens-indlæring og forskellige emner/stile. 

På rytmesiden er vi et hold for alle der har lyst, uanset niveau, så træning har også fokus på at alle på holdet udvikler sig, og bliver udfordret der hvor de er.

Spring
Det vigtigste mål på springsiden er at alle møder op med et fælles formål om at blive bedre, have det fedt og give den max gas med springene.

Vi træner teknik i detaljer, der vil være chance for individuel træning i lige præcis dét, man har behov for. Der vil selvfølgelig blive sprunget max igennem og til sidst sætter vi det hele sammen til den fedeste opvisning!!

Opvisninger
Til foråret deltager holdet i 6 – 10 opvisninger.

Hvert 4. år deltager holdet også i DGI’s Landsstævne. Det betyder, at der i sæsoner med Landsstævne kan forekomme en ekstra betaling til tøj og redskaber, udover kontingentet. Sæsonen forlænges i Landsstævne årene, så den slutter med Landsstævnet som sidste opvisning.

Forventninger til dig som gymnast

  • Vi forventer, at du møder velforberedt til træninger og de ekstra arrangementer, der måtte være i løbet af sæsonen.
  • Vi forventer at du afsætter tid til opvisninger og deltager i dem, holdet bliver inviteret til.
  • Vi forventer af dig, at du øver opvisningsprogrammet, og har styr på dine ting inden opvisningsperioden.
  • Vi forventer, at du kan lide gymnastikken og har et ønske om at udvikle dig individuelt, men også som et hold.
  • Vi forventer, at du vedligeholder/får en god grundform i løbet af sæsonen både i form af tekniske færdigheder, udholdenhed, styrke og smidighed.

I træningen benytter vi os af videooptagelser til at styrke gymnasternes tekniske forståelse af springene.

Praktisk information

Træningssted og -tid
SKBGYMs Opvisningshold træner onsdage i Morten Børup hallen, kl. 19.00 – 21.00

Sæson
Onsdag den 28. august 2024 til onsdag den 25. juni 2025

Prøvetræninger, aflysninger og fortrydelse
Information omkring prøvetræninger, aflysninger osv. kan læses på prøvetræninger og fortrydelse.

  • De 2 første gange efter tilmeldingen betragtes som prøvetræninger, hvorefter tilmeldingen er bindende (uanset sygdom, manglende fremmøde m.m.). Det gælder både for børn og voksne.
  • Fortrydelse af tilmeldingen skal ske skriftligt senest dagen før 3. træning. Herefter refunderes kontingentet ikke.

Kontingentsats
1100 kr. for hele sæsonen.
Sidste frist for tilmelding er den 13. november 2024

Vedr. fotografering
Ved tilmelding til holdet, accepterer du, at der må tages billeder af dig/dit barn/dine børn, som kan bruges til Skanderborg Gymnastikforenings hjemmeside, trykte og social medier som Facebook, Instagram, flyers, plakater og lignende. Billederne kan anvendes til markedsføring.

Skanderborg Gymnastikforening - En forening for alle