fbpx
SMART Training

SMART Training

Om holdet

Holdet starter februar 2024

SMART training holder din hjerne i topform

Giv din hukommelse og din koncentrationsevne et boost med SMART Training. Holdet er for dig, der gerne vil styrke din hjernes ydeevne og kapacitet.

Ligesom musklerne bliver slappe, hvis du ikke bevæger dig regelmæssigt, så mister hjernen også langsomt sin styrke, hvis den ikke bliver stimuleret. For at holde hjernen i topform skal den have nye udfordringer, der kræver koncentration og fokus.

Med SMART Training bliver din hjerne sat på prøve og bliver trænet op til at fungere hurtigere, mere effektivt og mere præcist.

SMART Training er et koncept udviklet af DGI. Det baseres på øvelser, der træner forskellige dele af hjernen. Kernen i træningen er, at hjernen skal vedligeholde og skabe nye sensoriske og motoriske nerveforbindelser i hjernen.
Øvelserne er ikke fysisk hårde, men hjernen kommer på hårdt arbejde.

Du kan opleve at du:

  • Forbedrer din koncentrationsevne
  • Gør hjernen hurtigere
  • Forbedrer din hukommelse
  • Styrker din balanceevne
  • Bliver bedre til at skabe overblik og klare komplekse opgaver

Praktisk information

Træningssted og -tid
SMART Training træner torsdage kl. 19.00 – 20.00 i Morten børup hallens gymnastiksal.

Forårssæson
Torsdag den 1. februar 2024 til torsdag den 2. maj 2024

Prøvetræninger, aflysninger og fortrydelse
Information omkring prøvetræninger, aflysninger osv. kan læses på prøvetræninger og fortrydelse.

  • De 2 første gange efter tilmeldingen betragtes som prøvetræninger, hvorefter tilmeldingen er bindende (uanset sygdom, manglende fremmøde m.m.). Det gælder både for børn og voksne.
  • Fortrydelse af tilmeldingen skal ske skriftligt senest dagen før 3. træning. Herefter refunderes kontingentet ikke.

Kontingentsats
550 kr. for én sæson.
Sidste frist for tilmelding er den 7. marts 2024

Vedr. fotografering
Ved tilmelding til holdet, accepterer du, at der må tages billeder af dig/dit barn/dine børn, som kan bruges til Skanderborg Gymnastikforenings hjemmeside, trykte og social medier som Facebook, Instagram, flyers, plakater og lignende. Billederne kan anvendes til markedsføring.

Skanderborg Gymnastikforening - En forening for alle