Nye instruktører bliver tilknyttet en erfaren instruktør de første 2 år de er tilknyttet foreningen. Denne vil typisk være foreningens mest erfarne instruktør inden for målgruppen. Springinstruktører til nye springinstruktører, rytme instruktører til nye rytme instruktører osv.
Erfarne instruktører er også velkommen til at få en mentor, skulle de følge behov for det – tag fat i Steve Tegtmejer og I kan sammen finde den rette mentor til jer/holdet.
Hjælpeinstruktører vil have en mentor/holdleder tilknyttet så længe de er tilknyttet foreningen. Hvis de fortsætter som instruktør i foreningen, bliver de tilbudt at have en mentor tilknyttet på samme vilkår som en almindelig ny instruktør.
Hvis ens hold ikke har fået tildelt en mentor, er det holdlederen, som er ansvarlig/mentor for ens hjælpeinstruktører:
- Guider dem i undervisningen
- Inddrager dem i træningen, hvor det giver mening og værdi
- Forklarer dem grund “regler” og forventninger til rollen
- Hjælper dem med at finde relevante kurser (eventuelt snak med kursusansvarlig)
Mentorens rolle er først og fremmest at give den nye instruktør en god start i foreningen. Dette gøres ved at hjælpe den nye instruktør med at starte holdet op de første par gange, stå til rådighed ved eventuelle spørgsmål, hjælpe med valg af kurser, vejlede med erfaring inden for området og hjælpe med medlemssystemet.
Det forventes at mentoren har kontakt med den nye instruktør hele den første sæson.