fbpx

Prøvetræning og fortrydelse

Ved tilmelding til et hold i Skanderborg Gymnastikforening er følgende gældende:

  • De 2 første gange efter tilmeldingen betragtes som prøvetræninger, hvorefter tilmeldingen er bindende (uanset sygdom, manglende fremmøde m.m.). Det gælder både for børn og voksne.
  • Fortrydelse af tilmeldingen skal ske skriftligt senest dagen før 3. træning. Herefter refunderes kontingentet ikke.

Ved fortrydelse af tilmelding til et hold sendes en mail til vores kasserer Lisbeth Nygaard på kasserer@skbgym.dk. Det indbetalte beløb vil herefter blive tilbagebetalt.

NB: Vær opmærksom på at manglende fremmøde til holdet er ikke tilstrækkeligt hvis kontingentet ønskes tilbagebetalt.

Vi anbefaler altid at tilmelde sig det ønskede hold, når tilmeldingen er åben for at sikre sig en plads på holdet. Eventuelle prøvetræninger uden tilmelding skal aftales med instruktøren for holdet.

Når man har afmeldt sig et hold, kan det ikke fortrydes, hvilket betyder at pladsen på holdet er mistet og kan være givet til én på ventelisten.

Ved skift mellem 2 hold

Hvis et medlem ønsker at skifte mellem to hold, kan dette kun ske, efter forudgående aftale med instruktøren på det hold der ønskes flyttet til, og hvis der er plads på holdet.

Det er ikke tilladt, at møde op på det nye hold, uden forudgående aftale med instruktøren.

  • Hvis det nye hold har et højere kontingent, betaler medlemmet differencen.

Aflysninger og ændringer

Skanderborg Gymnastikforening tager forbehold for aflysninger af enkelte afholdelser i løbet af sæsonen. Der bliver ikke ydet refusion for de enkelte aflysninger.

Foreningens bestyrelse forbeholder sig retten til at ændre visse holdstrukturer, hvis antallet af gymnaster tilmeldt et hold er for lavt, eller hvis holdet fungerer uhensigtsmæssigt. Dette indebærer enten nedlæggelse, sammenlægning eller opdeling af et hold.

Det fulde kontingent tilbagebetales, hvis Skanderborg Gymnastikforening er nødsaget til at:

  • Aflyse et hold efter tilmeldingen er åben.
  • Flytte et hold til et andet tidspunkt og medlemmet ikke kan på det pågældende tidspunkt.