En generalforsamling er foreningens øverste myndighed. Det er her selve fundamentet i foreningen bestemmes.
De beslutninger, som vedtages på en generalforsamling kan bestyrelsen ikke ændre på. Det er på selve generalforsamlingen, at vores medlemmer har indflydelse på hvem, der skal sidde i bestyrelsen. Det er samtidig her bestyrelsen skal stå til regnskab for årets aktiviteter.
Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i november måned, indkaldes med mindst to ugers varsel ved udsendelse direkte til foreningens medlemmer på e-mail, som registreret i foreningens medlemssystem, og samtidig offentliggørelse på foreningens hjemmeside.
Forslag, der ønskes forelagt på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest en uge før generalforsamlingen.
Vedtægterne kan læse nedenfor ved at klikke på "Vedtægter"