fbpx
SKBGYM - Morgen Yoga

Morgen Yoga 18+

Om holdet

Morgen Yoga holdet tager dig med igennem opvarmning, blide stræk og nænsom igangsættelse af kredsløbet samt beroligende vejrtrækningsøvelser.

Vi har fokus på individuel kropsbevidsthed i samtlige øvelser og mental afbalancering fra morgenstunden
Her er plads til at lande – både fysisk og mentalt – og stille spørgsmål undervejs. Vi følges ad i at skabe en start på dagen med opmærksomhed og nærvær til os selv og vores omgivelser.

Timen starter med pranayama (bevidste vejrtrækningsøvelser) og opvarmning af led. Dernæst udforsker vi kroppen med dejlige asanas (yogastillinger) og afslutter med savasana (afslapning).

Husk at medbringe behageligt tøj og yogamåtte, samt evt en klods og tæppe efter eget behov.

Praktisk information

Træningssted og -tid
Morgen Yoga 18+ træner onsdage i Bybadets multirum kl. 07.30 – 08.30, find det her

Efterårssæson
Onsdag den 28. august 2023 til onsdag den 27. november 2024

Forårssæson
Onsdag den 8. januar 2025 til onsdag den 26. marts 2025

Sommersæson
Onsdag den 2. april 2025 til onsdag den 25. juni 2025

Prøvetræninger, aflysninger og fortrydelse
Information omkring prøvetræninger, aflysninger osv. kan læses på prøvetræninger og fortrydelse.

  • De 2 første gange efter tilmeldingen betragtes som prøvetræninger, hvorefter tilmeldingen er bindende (uanset sygdom, manglende fremmøde m.m.). Det gælder både for børn og voksne.
  • Fortrydelse af tilmeldingen skal ske skriftligt senest dagen før 3. træning. Herefter refunderes kontingentet ikke.

Kontingentsats
700 kr. for én sæson.
Sidste frist for tilmelding til efterårssæsonen er den 2. oktober 2024
Sidste frist for tilmelding til efterårssæsonen er den 5. februar 2025
Sidste frist for tilmelding til sommersæsonen er den 7. maj 2025

Vedr. fotografering
Ved tilmelding til holdet, accepterer du, at der må tages billeder af dig/dit barn/dine børn, som kan bruges til Skanderborg Gymnastikforenings hjemmeside, trykte og social medier som Facebook, Instagram, flyers, plakater og lignende. Billederne kan anvendes til markedsføring.

Skanderborg Gymnastikforening - En forening for alle